Minigolf
Ny minigolfbane
I 2021 byggede vi en helt ny minigolfbane. Banen er smukt opbygget i strand tema, og har baner af vekslende tekniske udfordringer og sjove detaljer.
Som noget nyt, har vi indført præmie til den der sætter ny banerekord, så gem endelig dit scorecard og vis os det i receptionen.
Vi offentliggør ny rekordholder på facebook.
Minigolf koster 60 kr. pr person pr. spil.
Det er IKKE nødvendigt at bestille tid til et spil minigolf
Golfbanen er vinterlukket fra uge 43 til torsdag uge 12.

Flere billeder
Minigolf for børn og voksne
Hos Ebeltoft Strand Camping har mange aktiviteter til jeres ophold. Du kan blandt andet tage familien eller vennerne under armen og udfordre dem i et spil minigolf på vores helt nye bane, der er bygget i år 2021. De 18 baner er alle lavet med et strandtema, som afspejler campingpladsens skønne placering helt ned til vandet.
Rundt på minigolfpladsen vil I opleve forskellige tekniske udfordringer og sjove detaljer, der gør det både svært og sjovt at gennemføre. Dog kan alle være med hos os, og minigolf kan derfor være en sjov aktivitet på jeres ferie for både de små og store legebørn i familien.
Alle er velkomne
I behøver ikke at være gæster hos Ebeltoft Strand Camping for at kunne nyde vores minigolfbane i gåafstand til Ebeltoft by. Er I på ferie i Ebeltoft eller bor i sommerhus i nærheden, er I også velkomne til at kigge forbi til en hyggelig konkurrence. Her får I nogle praktiske informationer om minigolf hos os:
- I kan altid komme forbi og behøver ikke at bestille tid hos os på forhånd.
- Prisen er 60 kr. pr. person pr. spil.
- Der er en præmie til den nye rekordholder, og vi offentliggør den nye rekord på vores Facebookside.
- Leje af bolde og køller sker i vores reception.
Har I lyst til et afbræk fra ferieafslapningen, kan et spil minigolf være en sjov måde at bruge tid sammen på både for vennegrupper og familier.
Camping med minigolf
Minigolf kan både være en fælles aktivitet for jer alle sammen, som I kan lave i løbet af jeres ophold i Ebeltoft eller på Ebeltoft Strand Camping. Det kan også være en god måde at aktivere børnene på, mens I som forældre tager en ekstra slapper på jeres plads.
Har I lyst til en sjov udfordring i løbet af jeres ophold, kan I også forsøge at slå hinandens rekorder og se, hvor få slag I kan bruge på at gennemføre banerne.