Hyggelig campingplads på Djursland – tæt på stranden
Ønsker I en ferie med afslapning, nærvær og naturoplevelser ud over det sædvanlige? Djursland har hele pakken. Holder I ferie på en campingplads på Djursland, kan I nemt besøge områdets mange seværdigheder – når I altså ikke nyder tiltrængt familietid i jeres campingvogn, telt eller hytte.
Kom og oplev den storslåede natur i Nationalpark Mols Bjerge, som både kan udforskes på mountainbike eller iført vandrestøvler. Gå en tur i Ebeltofts charmerende gader, som emmer af kultur og kreative sjæle. Eller lad adrenalinen pumpe, når I prøver Djurs Sommerlands vilde forlystelser. Hver dag har I friheden til at mærke efter, hvilke oplevelser dagen skal fyldes med.
I finder Ebeltoft Strand Camping i udkanten af Ebeltoft. Her ligger vi smukt placeret ud til én af de bedste (og mest børnevenlige) badestrande i Ebeltoft Vig. Byens hyggelige gader er dog ikke langt væk. Kun få hundrede meter skal I gå, før I står ved Maltfabrikken, lækre restauranter og inspirerende værksteder.
Børnevenlig campingplads ved Ebeltoft Vig
Elsker I hyggelige strandture, er I kommet til det helt rigtige sted. Faktisk kunne vi ikke være placeret tættere på havet, end vi er i dag. I får derfor rig mulighed for at starte dagen med at nyde den vidunderlige udsigt, som udfolder sig over Ebeltoft Vig. Bruge dagtimerne med svømmeture eller skønne oplevelser i kajak eller på SUP-board. Og afslutte dagen med den mest spektakulære solnedgang.
Hos Ebeltoft Strand Camping kan I både leje kajakker og SUP-boards, hvis ferien skal stå på alt andet end afslapning. I er også velkomne til at fiske i havet – og når fangsten er hevet i land, kan I rense fiskene på én af vores servicestationer.
Kun få hundrede meter fra Ebeltofts hyggelige gader
I gåafstand fra vores campingplads på Djursland finder I Ebeltoft, som er én af Jyllands ældste købstæder. I dag er den dog forvandlet til én af Jyllands mest populære feriebyer. Og det er helt forståeligt. Her findes en særlig atmosfære, som emmer af kreativitet og historiens vingesus.
Når I slentrer ned af byens smalle brostensgader, mærker I straks, at byen ikke er som alle andre. Husene er gamle, skæve og charmerende, og overalt kan I få øje på flotte stokroser, der pryder bybilledet. I byens centrum finder I et utal af specialbutikker og åbne værksteder, hvor I bl.a. kan opleve smuk glaskunst. Besøg også Maltfabrikken, Farvergården eller Det Gamle Rådhus, mens I er i området.
Når sulten melder sig, bliver det svært at beslutte, hvilken restaurant I skal besøge. Byen har flere fantastiske gastronomiske oplevelser i vente, som I bliver nødt til at unde jer selv. Både de søde, sure og salte af slagsen.
Tid til at skabe uforglemmelige ferieminder
Ebeltoft Strand Camping er en stressfri zone. Der er intet, I absolut skal nå, og ingen mål, der skal realiseres. Her skal I kun have overskud til at fylde mindebogen med fantastiske oplevelser.
Lad børnene gå på opdagelse på vores campingplads på Djursland. Vi har sørget for, at der findes masser af aktiviteter og faciliteter, som både børn og voksne vil synes om:
- Stor, opvarmet swimmingpool med rutsjebane
- Minigolf med 18 huller
- Fodboldbane
- Legeplads
- Mooncars
- Kiosk med slik og is
Om sommeren fylder vi aktivitetskalenderen med oplevelser, der gør ferien lidt sjovere. Kom fx og besøg Hyggetantens værksted, dans og plask til pool party, eller nyd en aften i musikkens tegn. Vi lover, det bliver hyggeligt.
Oplev Djurslands mange seværdigheder
I den østligste del af Jylland ligger Djursland. Jyllands næse. Et areal, som ikke er særlig stort, men som gemmer på oplevelser i verdensklasse.
Hvilke eventyr vil I sætte kursen mod?
- Tag på vandretur i Nationalpark Mols Bjerge.
- Mærk historien på Fregatten Jylland eller Kalø Slotsruin.
- Prøv Danmarks hurtigste rutsjebane i Djurs Sommerland.
- Mød alverdens dyr i Ree Park Safari og Skandinavisk Dyrepark.
Holder I ferie på Djursland, kan I derfor være sikre på, at I kommer hjem med en hel rygsæk af skønne ferieminder. Enten til vands, til lands eller i luften.
Campingplads på Djursland – besøg os hele året rundt
Hvis I beder børnene om at skrive deres ferieønsker ned, er der ét punkt, der helt sikkert findes på listen. Nemlig sjove badeture. Enten på stranden eller i en swimmingpool. Begge ønsker kan vi opfylde på vores campingplads på Djursland.
Vi sørger altid for, at jeres ophold bliver så behageligt som muligt. Er der noget, I mangler, skal I derfor ikke tøve med at hive fat i os. Vores personale kender også lokalområdet, hvis I får brug for et ferietip eller to.
Hos Ebeltoft Strand Camping kan I frit vælge mellem et kortere ophold, en sæsonplads eller at bruge pladsen som fastligger. Vi har åbent hele året rundt.