Strandcamping

Strandcamping for hele familien

Dejlige badeture i det salte hav. Kajakture på det rolige vand. Og tiltrængt tosomhed på gåture i sandet. I får alle naturens glæder hos Ebeltoft Strand Camping, der ligger direkte ned til smukke Ebeltoft Vig.

Skal sommeren tilbringes på strandcamping i det jyske? Så tag turen til Djursland, som rummer et hav af imponerende naturoplevelser, charmerende købstæder og seværdigheder for hele familien. Vi sørger for, at jeres ferie bliver lige, som I ønsker det. Uanset om den skal være aktiv, afslappet eller en blanding af det hele.

Ebeltoft Strand Camping ligger tæt på strand og flot natur. Men byens puls er kun lige om hjørnet. Gå få hundrede meter, så står I midt i Ebeltofts hyggelige gader, der oser af stemning, historie og kreativitet.

Hold ferie ved Ebeltoft Vig

Ebeltoft Strand Camping ligger en spytklat fra Ebeltoft Vig. Dermed går der ikke mange minutter, fra I forlader campingvognen, til I står med tæerne i vandkanten. I har derfor alle muligheder for at bruge ferien til at komme helt ned i gear. Hvor hverdagen begraves langt omme i baghovedet, og der kun er plads til nærvær med dem, I holder af.

Ebeltoft Vig er omringet af de flotteste og mest børnevenlige badestrande. Én af dem har vi fornøjelsen af – lige i baghaven. Her kan I nyde strandcamping med en god bog, hoppe i vandet eller gå lange ture langs kystlinjen. I receptionen tilbyder vi både leje af kajak og SUP-board, så I nemt kan udforske havets glæder.

Kunne I godt bruge en lækker fisk til aftensmaden? Giv jer i kast med fiskeriet, så står vi klar med gode faciliteter til rens af fangsten.

Strandcamping med opvarmet pool

Badeture ved stranden er en uundværlig del af enhver sommerferie. Men er vandet for koldt, er det rart med et varmere alternativ.

Hos Ebeltoft Strand Camping finder I en stor swimmingpool, der er opvarmet til mindst 26 grader fra Pinse til og med den sidste weekend i august. Her kan små og store vandhunde boltre sig så tosset, de vil. Kast med en badebold, leg vand-tagfat, prøv en tur på rutsjebanen eller se, hvem der kan svømme hurtigst fra den ene ende af bassinet til den anden. Imens kan familiens mindste plaske løs i det lavvandede børnebassin, der ligger i forlængelse af den store pool.

Og hvad trænger man til, når badeturen er slut, og den lille sult melder sig? En kold is, selvfølgelig. Sådan én finder I i kiosken, hvor I også kan købe slik og andre søde sager.

Nyd sommerferien med hyggelige aktiviteter

En ferie på strandcamping kan være en afslappet affære. Men det betyder ikke, at I skal sidde og trille tommelfingre dagen lang.

Hvorfor ikke prøve kræfter med nogle af vores populære faciliteter?

  • Minigolf (18 huller)
  • Legeplads
  • Bordtennis
  • Fodboldbane
  • Hængekøjer

Husk også at holde øje med vores aktivitetskalender. Det er her, I kan få overblik over, hvilke arrangementer I kan fylde ferien med. Børnene vil helt sikkert elske Hyggetantens værksted, hvor de kreative evner får frit spil. Eller vores populære pool parties, der spiller op til hygge, leg og masser af danseglæde i det våde element.

Og glipper alt andet – så har vi selvfølgelig også trådløst internet, I frit kan koble jer på.

Fantastiske naturoplevelser på Djursland

I kan finde strandcamping mange steder i Danmark. Men Djursland rammer et særligt sted i feriehjertet.

Her er naturoplevelser, der er svære at glemme. Hop bare i vandrestøvlerne, find en passende vandrerute, og tag på eventyr i Nationalpark Mols Bjerge. Her venter et rigt og anderledes dyreliv og en storslået udsigt, der kan tage pusten fra enhver.

Djursland rummer et sammensurium af seværdigheder, der er værd at besøge. Både nogle, der giver sug i maven, og andre, der giver en fornemmelse af historiens vingesus.

Oplev bl.a.:

  • Kalø Slotsruin
  • Ree Park Safari
  • Kattegatcentret
  • Fregatten Jylland
  • Djurs Sommerland.
gepard

Strandcamping i hytte, telt eller campingvogn?

Kystvejen. Mågevej. Koglevej. Hvor har I mest lyst til at bo på pladsen? Det er op til jer. I bestemmer også selv, om nætterne skal tilbringes i telt, campingvogn, autocamper eller én af vores populære campinghytter på 25 kvm. Sørg dog for at være ude i god tid, hvis I gerne vil have fat i en hytte i højsæsonen.

Hos Ebeltoft Strand Camping har vi tre typer campinghytter at vælge mellem:

  • GRENÅ: Plads til 6 personer, sovesofa i stuen + hems
  • SKAGEN: Plads til 6 personer, sovesofa i stuen + hems
  • EBELTOFT: Plads til 6 personer, t0 separate soverum + hems

Vi glæder os til at tage imod jer og skabe rammerne for nogle uforglemmelige fridage i familiens skød. Vores dør står åben hele året rundt. Er I seniorer, får I endda et ekstragodt tilbud, hvis I har lyst til at besøge os i lavsæsonen.